23948sdkhjf

Jensens Bøfhus henter fyrede tilbage

Restaurantkæden Jensens Bøfhus, der midt i april fyrede 250 af sine 700 medarbejdere som konsekvens af coronakrisen, er nu begyndt at hente nogle af de fyrede tilbage.

Det fortæller direktør Anders Nikolaisen i et interview med Børsen, hvori han lader forstå, at han også er begyndt at få optimismen tilbage. Genåbningen af Danmark foregik således hurtigere, end hvad direktøren først frygtede.

Alligevel har Anders Nikolajsen stadig masser af hårdt arbejde foran sig,

- Jeg havde ikke i ét sekund troet, at 2020 ville blive sådan her. Året skiftede fra at være fantastisk til hårdt, og det er stadig hårdt, konstaterer direktøren i Børsen. Med det fantastiske henviser han til, at Jensens Bøfhus kom ud af 2019 med et overskud på 8,6 millioner kroner.

Fyringen af de 250 medarbejdere hang sammen med, at Jensens Bøfhus som følge af en konflikt med fagforbundet 3F ikke kunne få lønkompensation fra statens coronahjælpepakke. Den knast er siden blevet fjernet, så nu har virksomheden fået lønkompensation.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094