23948sdkhjf

Kødkoncern er atter oppe i fuld fart

- Coronanedlukningen i foråret ramte os så hårdt, at vi omkring marts-april var nede på 20 procent af den omsætning, vi havde i samme periode sidste år. Men nu er vi igen oppe på 130 procent i forhold til 2019.

Det fortæller indehaveren af de fynske kødvirksomheder BF-Oks og Suvit, Michael Gertz.

- Også før corona, altså i begyndelsen af 2020, lå vi på omkring 130 procent sammenlignet med sidste år. Og vi er altså deroppe igen, efter at der igen er kommet biler på vejene, så folk kan komme ind og købe vores produkter på tankstationerne, nævner han.

- Det er for tidligt at sætte tal på, hvad coronakrisen har kostet os, men det har været en dyr omgang, tilføjer direktøren.

Michael Gertz glæder sig til gengæld over, at Suvit er ved at være i mål med at få en såkaldt tredjepartscertificering, som dokumenterer, at virksomhedens egenkontrol er i topklasse. 

- Det vil betyde, at vi kan handle med de allerstørste aktører, siger han med en forventning om, at certificeringen er på plads inden nytår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081