23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fødevarefirma kollapset - långiver lider tab

Det danske fødevarefirma Nordic Food Firm har efter fire frugtesløse år kastet håndklædet i ringen. Selskabet er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Herning, skriver Dagbladet Ringkjøbing-Skjern.

Nordic Food Firm blev stiftet i april 2016 af Stefan Petersen, der drømte om at producere sandwiches, salater og frostretter til detailhandlen - og på længere sigt også til luftfartsbranchen.

Men det blev aldrig nogen god forretning. Både i 2017 og 2018 var der underskud, og konkursen efterlader nu seks produktionsansatte og tre ungarbejdere uden job.

- Jeg vil gøre alt for at få startet igen, så de, der desværre har tabt penge, inklusiv mig selv, får mulighed for at tjene pengene hjem igen, siger Stefan Petersen til Dagbladet Ringkjøbing-Skjern.

Årsagen til konkursen er ifølge Stefan Petersen, at det ikke lykkedes at få tilstrækkelig stor volumen på produktionen. En ekstern långiver står til at tabe et millionbeløb på konkursen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063