23948sdkhjf

Dansk Geranium-kok hentede sølv ved EM

Det danske team ved det uofficielle europamesterskab for kokke, Bocuse d'Or, i estiske Tallinn, fik sølv ved den anerkendte konkurrence.

Og de nordiske lande havde tilsyneladende godt styr på den afrikanske mudderfisk ålemalle og fuglen vagtel, som de skulle tilberede ved konkurrencen.

Norge tog således guldet, mens Sverige fik bronze ved medaljeceremonien fredag.

Resultatet betyder, at Danmark er kvalificeret til det uofficielle verdensmesterskab for kokke. Det holdes i den franske by Lyon hvert andet år. Senest vandt den danske kok Kenneth Toft-Hansen i 2019.

Det danske team består i år af Geranium-kokken Ronni Vexøe Mortensen og hans assistent Sebastian Holberg Svendsgaard.

Selv om Ronni Vexøe Mortensen var en smule skuffet, lige da dommerne overrakte dem sølvmedaljen, er han stolt af præstationen.

- Vi er superstolte over andenpladsen. Vi var skuffede i situationen, men nu er vi bare glade og tilfredse. På maden var vi de bedste, men vi tabte på køkkentingene.

- Vi kunne se på pointene, at vi var rigtig gode med smagene og retterne, men på køkkentingene var vi lige i den lave ende. Det kan være et rodet køkken eller noget, der bliver tabt på gulvet, siger Ronni Vexøe Mortensen.

Næste år skal han dyste med de bedste i Lyon, og her er målet igen at vinde, fortæller han.

- Vi går efter at vinde, lige meget hvad vi stiller op i.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08