23948sdkhjf

Bisca skifter direktør

Utilfredsstillende resultater og en fremtid fyldt med udfordringer har fået Bisca til at skifte direktør fra Leif Bergvall Hansen til Michael Budtz Berthelsen.
Leif Bergvall Hansen er fortid som administrerende direktør i Bisca A/S.

I stedet er den tidligere produktionsdirektør Michael Budtz Berthelsen indsat på posten. Michael Budtz Berthelsen opholder sig i øjeblikket på ferie i Hawaii, men bekræfter kortfattet direktørskiftet over for Food Supply.

Biscas hovedaktionær har siden april 2011 været det norske fødevareselskab Scandza AS, og medstifter Jan Bodd bekræfter direktørskiftet over for Food Supply således:

- Det er korrekt, at han er stoppet i Bisca. Resultaterne i Bisca har ikke været tilfredsstillende, og vi vurderer, at der venter endnu større udfordringer i fremtiden. Bisca står foran store udfordringer, eftersom man for nyligt har pålagt vores produkter store, nye afgifter på blandt andet sukker og fedt, hvilket gør det vanskeligt at drive en effektiv forretning.

Leif Bergvall Hansen overtog direktørposten i Bisca i 2006, og har siden været medvirkende til en vellykket turnaround, hvor småkageproducenten vendte fire år med underskud til et plus i 2008.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109