23948sdkhjf

Genåbning: Burger Shack deler 1.000 gratis menuer ud

Efter at have brugt de seneste dage på at gøre hovedrent i de 10 Burger Shack-restauranter vil kædens nye ejer, DiningSix, fejre weekendens genåbning med udlodning af 1.000 gratis burgermenuer.

Restaurantkoncernen DiningSIx meddelte i sidste uge, at den har overtaget burgerkæden, som har været i modvind efter masser af kritik fra Fødevarestyrelsen i 2020.

De nye ejere tog en hurtig beslutning om straks at lukke alle restauranter ned for at tømme ud i varelagre og gøre hovedrent. Alle 10 restauranter vil således "stå klar og skinnende rene", når de åbner igen fredag, lover Burger Shack i en pressemeddelelese.

Og åbningen bliver altså fejret med gratis mad.

- Folk skal vide, at Burger Shack er tilbage i en ny og bedre form – det vil vi ikke gå stille med dørene med.  Det vigtigste for os lige nu er at komme godt fra start, og det gør vi bedst ved at give både gæster og medarbejdere en sjov og god oplevelse, siger DiningSix-direktør Morten Pedersen.

De 1.000  vindere af en menu findes blandt alle, der bestiller en menu gennem kædens
hjemmeside fredag, lørdag eller søndag i den kommende weekend. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094