23948sdkhjf

Plantedrik-producent lander gigantaftale i Kina

Den danske plantedrikproducent Dryk har indgået "en gigantaftale" i Kina, hvor Dryks produkter nu kommer ind i en række vestlige cafékæder.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at aftalen formentlig vil give en omsætning på op mod 70 millioner kroner om året, når den er fuldt implementeret.

Dryk, der får produceret sine plantedrikke i Sverige, blev etableret i foråret 2020. Siden da har virksomheden med kontor på Stevns oplevet massiv vækst; de seneste måneder har væksten været over 30 procent om måneden, oplyser Dryk.

De første fem 40-fods containere med plantedrikke fra Dryk forlader fabrikken i denne uge, og de forventes være klar til servering på caféer i blandt andet Shanghai i slutningen af april.

Når aftalen er fuldt implementeret, skal der sendes over 200 tilsvarende containere med plantedrikke til Kina om året.

- Rygtes hurtigt


I forvejen sælges Dryks plantedrikke  på en række internationale markeder i Asien og EU. Aftagerlandene er p.t. Singapore, Taiwan, Filippinerne, Polen, Litauen, Holland, Grækenland og nu Kina, og der forhandles om nye distributionsaftaler med partnere i en lang række nye lande, oplyser Dryk-direktør Christian Christensen.

- Vi oplever meget stor interesse for vores plantedrikke ude i verden, fordi de er blandt de allerbedste på markedet, og den slags rygtes hurtigt i et marked med under 60 registrerede varemærker på verdensplan, siger han.

I Danmark sælges Dryk-drikkene primært via foodservice-leverandører til caféer, restauranter og kantiner. Drikkene findes ikke i detailhandelen, men sælges også direkte til slutkunden som abonnement via Dryks hjemmeside.

Den model har været en langt større succes end forventet, og Dryk har i dag over 3.000 kunder i databasen, oplyser virksomheden.

Dryk er ejet af Christian Christensen, der har en fortod som chef for lokale varer hos Coop, samt designeren Camilla Behr og tegneren Anders Morgenthaler.

Læs mere om: dryk
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093