23948sdkhjf

Danmark kickstarter fødevaretopmøde

Torsdag og fredag er Danmark vært ved fødevaretopmødet World Food Summit 2021, der kickstarter arbejdet frem mod det første FN-topmøde om fremtidens fødevaresystemer.

Ved åbningen i Industriens Hus i København holder Kronprins Frederik åbningstalen for det virtuelle arrangement, hvor 300 deltagere fra hele verden ventes at logge på.

- Verden står over for en række massive udfordringer i forhold til at sikre balance mellem tilstrækkeligt med sunde og sikre fødevarer til en befolkning, der stadigt vokser. Og samtidig skal vi sikre, at fødevareproduktionen sker i balance med klodens ressourcer, siger fødevareminister Rasmus Prehn, som er vært for topmødet.

World Food Summit 2021 byder i løbet af torsdag og fredag på oplæg og workshops om topmødets fire centrale temaer:

- Madspild
- Sunde og bæredygtige fødevarer
- Antibiotikaresistens
- Afskovning

Det er femte gang, Danmark er vært ved World Food Summit. Konklusionerne fra de to dages topmøde tager fødevareministeren med til det første FN-fødevaretopmøde om fremtidens bæredygtige fødevaresystemer ”UN Food Systems Summit 2021”. Her vil de indgå i den danske delegations indspil til topmødet i New York i september. 

Blandt oplægsholderne til det danskafholdte topmøde er blandt andre Dr. Agnes Kalibata, der står i spidsen for FNs fødevaretopmøde. Topmødets ordstyrer er Brent Loken fra Verdensnaturfonden, WWF. Inden topmødet samler fødevareministeren en række udenlandske ministerkolleger til et ministermøde, hvor de bekræfter og betoner vigtigheden af at samarbejde om topmødets fire fokusområder. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125