23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen har travlt på genåbnede restauranter

Med gårsdagens genåbning har Fødevarestyrelsen fået travlt med at hjælpe af caféer og restauranter med at få styr på hygiejnen og rengøringen. Og kontrollanterne regner med at skulle vejlede mange nye fødevarevirksomheder, fortæller styrelsen i en pressemeddelelse.

- Mange cafeer og restauranter har måske brug for at få genopfrisket de gode arbejdsgange og procedurer i køkkenet og serveringslokalet. Er der ordentlig sikring mod skadedyr, er der gjort rent alle steder, og er der styr på temperaturen ved nedkøling, så kunderne ikke bliver syge af maden?

- Det er blandt andet den slags, vi kommer ud og kontrollerer og vejleder om i forbindelse med genåbningen, siger Martin Birch Hansen, der er sektionsleder i FødevareKøbenhavn i Fødevarestyrelsen. 

Hjælp til nye ejere

Fødevarestyrelsens tilsynsførende vil som vanligt dukke op uanmeldt i mange restauranter og caféer er rundt om i landet den kommende tid for at kontrollere, om reglerne bliver fulgt og vejlede fødevirksomhederne om eventuelle spørgsmål.

Styrelsen er forberedt på, at der i branchen kan være mange nye, der har brug for ekstra vejledning.

- Der kan være dukket en del nye fødevarevirksomheder op, og nogle restauranter har måske skiftet ejer under nedlukningen. Her prøver vi at få et godt samarbejde op at køre fra begyndelsen ved at tilbyde en halv times udvidet vejledning om reglerne.

- Desuden er der nok mange nye kokke, tjenere eller andet personale, og her er det virksomhedernes ansvar at introducere de nye ansigter til gode arbejdsgange og god personlig hygiejne, siger Martin Birch Hansen.

Gradvis forøgelse

Ligesom for fødevarevirksomhederne har nedlukningen også været en speciel tid for Fødevarestyrelsens tilsynsførende, og kontrollen har været præget af corona-restriktionerne.

- Før jul, da samfundet lukkede helt ned, kørte vi på et absolut minimum. Fra januar frem til nu har der været en gradvis forøgelse af tilsyn med fødevarevirksomhederne, men arbejdet har været påvirket af corona-restriktionerne. De tilsynsførende glæder sig til igen komme ud at vejlede i de genåbnede cafeer og restauranter, siger Martin Birch Hansen.

Læs Fødevarestyrelsens vejledning til restauranter og caféer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111