23948sdkhjf

Fynsk fiskefirma erklæret konkurs

Hanstholm Seafood, der trods navnet har drevet forretningen fra Faaborg på Fyn, er gået konkurs.

Det fremgår af Statstidende.

Det er ikke lykkedes Food Supply at få en kommentar fra Hanstholm Seafood, hvis telefonsystem tilsyneladende er ude af drift. Af cvr-registret fremgår, at virksomheden er ejet af Sophia Bang og Josephine Bang, og at Lars Bang trådte ud af direktionen i januar. Der er ikke registreret nogen ny direktør.

Advokat Hans Lindstrøm Svendsen fra AdvokatFyn er udpeget som kurator, og hans kollega Julie Skaarup Bergstrøm er sagsbehandler. Hun ønsker på nuværende tidspunkt ikke at sige noget om eksempelvis gæld, aktiver eller medarbejdere i konkursboet.

Dog oplyser hun, at konkursbegæringen er indgivet af AdvokatFyn i sidste uge på baggrund af en tidligere tvangsopløsning af virksomheden. 

Ifølge cvr-registret blev en anmodning om opløsning sendt til Skifteretten i Svendborg 23. februar. Sådan en anmodning kan Erhvervsstyrelsen sende, hvis et selskab eksempelvis ikke har afleveret regnskab eller ikke har indsendt de nødvendige oplysninger til styrelsen.

Hanstholm Seafood blev etableret i 2016 og havde til at begynde med adresse i Løgstør. Ifølge virksomhedens hjemmeside har den drevet handel med fisk, skaldyr, sushiprodukter og røgvarer.


Har du styr på din kreditforsikring?

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125