23948sdkhjf

De Brune Riddere: Her er Danmarks Bedste Bøfsandwich

Danmarks Bedste Bøfsandwich bliver lavet i Silkeborg.

Det mener den garvede flok bøfsandwichentusiaster, der kalder sig De Brune Riddere, og som hvert år siden 2012 har draget landet rundt for at anmelde bøfsandwich. 

De har nu - med nogle måneders forsinkelse på grund af de vanskelige corona-arbejdsvilkår - udråbt 2020-vinderen, og det er Panorama Mad og Vin i Silkeborg.

Den næstbedste bøfsandwich er fra Restaurant Klokken i Aarhus, og på tredjepladsen har eksperterne placeret Liniepavillonen i Juelsminde.

I sin anmeldelse af vinderen skriver De Brune Riddere blandt andet:

- Panorama Mad & Vin leverer en af de mest helstøbte smagsoplevelser, vi har været udsat for på vores brune mission. Her er virkelig tale om en bøfsandwich, hvor nogen tydeligvis har tænkt sig om og forfinet den jyske klassiker ude i køkkenet. Imponerende så den ud, da vores tjener ankom til bordet med den. En ganske stor servering med 250 gram hakkedreng indhyllet i et væld af lækkerier.

- Hos Panorama hælder man ikke sovsen over bollen, hvilket giver en visuelt pænere servering. Til gengæld får man en kande med sovs på bordet, så man selv kan tilsætte ekstra, hvis selskabet er typerne, der godt kan lide sovs på bollerne. Og det kan man, når sovsen er så god som hos Panorama.

Fra grillbar til restaurant

De Brune Riddere er anført af stifter og formand Lasse H. Görlitz, som peger på, at der er sket særdeles meget på bøfsandwichområdet.

- Da vi startede den brune mission i 2012, foregik det udelukkende på grillbarer, men langsomt kom der flere og flere restauranter på banen. Til i dag hvor de bedste bøfsandwiches består næsten udelukkende af hjemmelavede elementer, kreeret af uddannede kokke i rigtige restauranter, siger han.

- Når man indfinder sig på Panorama i Silkeborg, så er der tale om smukke, danske kulinariske traditioner, der møder fransk-inspireret køkkenhåndværk i nogle virkelig flotte rammer - det perfekte brune brasserie, tilføjer formanden

Næstformand i De Brune Riddere Frederik Lundberg uddyber:

- Silkeborg beviser med denne bøfsandwich, at de er meget mere end life coaches, der buldrer rundt i de smukke skove på deres bjergcykler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.355