23948sdkhjf

Orklas chips og søde sager mistede millioner på både top og bund

Chips og snacks med navnet Kims  var i 2020 med til at give ejerne hos Orkla-koncernen et overskud på 106 millioner kroner mod 121 millioner året før.

Omsætningen faldt fra 753 til 683 millioner kroner, viser det helt nye regnskab for Confectionary & Snacks-enheden under Orkla Danmark.

- Det er aldrig rart at gå tilbage i omsætning og resultat, og denne udvikling skal vi have vendt hurtigst muligt. Derfor er det også godt at få bekræftet, at Kims-brandet er og bliver et af Danmark mest populære brands, siger topchef i Orkla Danmark Carsten Hänel i en kommentar til regnskabet.

Han henviser til, at Kims i den seneste måling fra AIM Create blev kåret som det stærkeste brand i dansk dagligvarehandel. 

Ifølge ledelsen skyldes tilbagegangen i 2020 delvist en corona-udfordret eksportforretning og delvist "en reduceret distribution af udvalgte dele af sortimentet på det danske marked".

Om 2021 lader Carsten Hänel forstå, at forventningerne er positive, og at selskabet forventer vækst på trods af den fortsatte corona-usikkerhed. 

- Vi forventer, at vi styrker vores position inden for både vores snackforretning og konfekturesortiment. Vi forventer desuden at kunne høste de første fordele af sammenlægningen med Orkla Foods-forretningen, som vi netop er ved at gennemføre, fortæller Carsten Hänel.

I marts 2021 blev to af Orklas forretninger i Danmark, Orkla Foods Danmark og Orkla Confectionery & Snacks Danmark, lagt sammen til én samlet organisation med to separate enheder. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.891