23948sdkhjf

Brødre brugte 100 forsøg, før succesbrød sad lige i skabet

Når brødkoncernen Lantmännen Schulstad lader dygtige fødevarefolk udefra være med til at udvikle nye såkaldte signaturbrød, er intet overladt til tilfældighederne. Tværtimod bliver der nørdet i en grad, så Schulstad-direktør Pernille Bang-Löwgren er mere end almindeligt imponeret.

- Vi har jo haft folk fra Restaurant Gilleleje Havn, fra Bryghuset Møn og fra kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem inde i vores testbageri, hvor de har udviklet brødene i samarbejde med vores produktudviklere.

- Jeg var selv med i den sidste fase, da brødrene Mads og Mikkel Marschall fra Sol over Gudhjem var her for at lave deres brød. Og hold op, hvor er de dygtige. De kan smage helt små nuancer, og det blev til næsten 100 forsøg, inden brødet var helt perfekt. Jeg tror simpelthen, at man kan smage den passion og den stolthed, de har lagt i det brød, siger Pernille Bang-Löwgren.

Signaturbrødene indeholder lokale råvarer, og da røgede fisk er en vigtig del af Bornholm, forsøgte brødrene Marschall undervejs også at putte røg ind i brødet.

- Men det fungerede slet ikke, fastslår direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14