23948sdkhjf

Fiskefabrik gik voldsomt tilbage på bundlinjen

Fiskekoncernen FF Skagen, der er Danmarks største producent af fiskeolie og fiskemel,  er ikke tilfreds med 2020. Året gav et underskud på 28 millioner kroner mod et overskud på 4,6 millioner året før.

2020-regnskabet viser også, at omsætningen var stort set uændret - den steg med 13 millioner kroner, fra 2,727 til 2,740 milliarder.

I sine bemærkninger til regnskaber peger ledelsen på, at 2020 har været et meget udfordrende år for FF Skagen.

- Konkurrencen om råvarerne, særligt i Nordatlanten, har for tredje år i træk resulteret i meget store prisstigninger på vores råvarer, prisstigninger som vi ikke har kunne overføre til færdigvareprisen på fiskemel og fiskeolie.Priserne på både fiskemel og fiskeolie var stigende gennem 1. halvår 2020, hvorimod de var faldende gennem 2. halvår, skriver ledelsen.

Også covid-19 og store bevægelser på valutamarkedet har spillet ind, påpeger den.

Til Nordjyske uddyber bestyrelsesformand Jens Borup ved at fortælle, at de røde tal på bundlinjen primært skyldes, at FF Skagen nedskrev sin goodwill med 30 millioner kroner.

- Resultatet var nok nærmere et nul. Derfor er det ikke så slemt, som det ser ud, siger Jens Borup.

FF Skagen forarbejdede i årets løb  532.000 tons råvarer til fiskemel og fiskeolie, hvoraf de 310.000 tons er forarbejdet i Skagen, mens de 222.000 tons er forarbejdet på fabrikken i Hanstholm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078