23948sdkhjf

Her er "Danmarks bedste burger"

En gruppe burgerentusiaster kårede i weekenden Danmarks bedste burger i forbindelse med Copenhagen Burger and Beer Festival.

Titlen gik til burgerkæden Hungry Dane, der har restauranter i Randers, Lyngby, Hundested, Malmø og to steder i København.

Der var i alt ni finalister, som var udvalgt af tre dommerkokke, der har smagt sig gennem store mængder burgere. En af dommerne, Carsten Olsen, kendt som Den Skaldede Kok, fortæller til TV2 Lorry, at det har været hårdt arbejde:

- Vi har været land og rige rundt for at æde burgere, hvilket også kan ses på figuren. Jeg har nok spist tæt på 30 burgere, og jeg har også taget 15 kilo på, så det er gået meget godt, siger han.

De burgere, som dommerne har smagt sig igennem, var indstillet af burgerfans via Facebooksiden "Danmarks bedste burger".

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096