23948sdkhjf

Udløbet patent gjorde nyt rejeeventyr muligt

Når det overhovedet har kunnet lade sig gøre, at nordjyske Uni-Food Technic nu er klar med en dansk rejepiller med muligheder, der ikke er set før, skyldes det ifølge direktør Kurt Bech Christensen et udløbet patent.

- Amerikanske Laitram udviklede den første rejepiller for 40 år siden og har siddet tungt på markedet. Der har i mange år været monopollignende tilstande, men patentet udløb for 10 år siden.

- Og så kunne Anders Vittrup, der har arbejdet for Laitram i Hjørring, gå i gang med at lave sin egen rejepiller. Den bruger samme teknik, men er bare bedre, konstaterer Kurt Bech Christensen.

Uni-Food Technic, der har overtaget Anders Vittrups ekspertise og rettighederne til den nye rejepiller, har nu selv fire patenter på ny teknologi i rejepilleranlægget, tilføjer han.

Rejepilleren med navnet SeaPeeler Flex kan ifølge Kurt Bech Christensen pille rejer, der er langt mindre, end hvad der hidtil er set på markedet. 

Pilleren er del af et komplet rejepilleanlæg, der også omfatter en pre-piller, en såkaldt air seperator og en optisk scanner.

Blæsning og scanning

Første del af anlægget er pre-piller, hvis hovedopgave er at løsne skallerne på rejerne, så de er lettere at pille i selve rejepilleren. 

Når rejerne derefter er pillet i SeaPeeler Flex, får de en blæsetur i air separatoren, hvor 150 små luftdyser skal blæse skaller og hoveder af.

Og derefter følger så den optiske scanner, som sørger for at få frasorteret de rejer, der ikke er helt fri for skaller og hoved. De ryger tilbage i systemet og bliver blæst endnu en gang. 

Anlæggene, som Uni-Food Technic håber at kunne sælge op imod 20 af om året, koster cirka fem millioner kroner for den mindste udgave.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078