23948sdkhjf

Mikkeller-bagmand siger undskyld

Den seneste tid har stået på en del postyr for det danske bryggeri Mikkeller.

Virksomheden er blevet anklaget for sexisme, og det fik flere andre bryggerier til at droppe deres deltagelse i Mikkeller Beer Celebration Copenhagen (MBCC), som er Mikkellers årlige ølfestival.

I første omgang fik det stifter og kreativ direktør, Mikkel Borg Bjergsø, til at rette kritikken den anden vej: Han mente, at en række aktivister på sociale medier havde fået de andre bryggerier til at aflyse.

Men nu undskylder han alligevel.

Det skriver Børsen.

Undskyldningen kommer i et opslag på Instagram, hvor han helt enkelt skriver: "I want to say that I am sorry. We have not done nearly enough. We will be better."

Oprindeligt skulle festivalen have haft 112 deltagende bryggerier, men efter kontroversen er der nu kun 59 tilmeldte.

- Vi afholder stadig festivalen, og i mine øjne er det sindssygt vigtigt, at vi gennemfører den, fordi den nu også er blevet til en mulighed for at tage en ordentlig snak med alle dem, der er involveret i den nuværende debat, lyder det fra Mikkel Borg Bjergsø i Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078