23948sdkhjf

Sushikæde har nytænkt forretningen og lander historisk resultat

Trods corona er det lykkedes sushikæden Sticks’n’Sushi at lande et rekordresultat. 

Resultatet for regnskabsåret 2020/2021 endte med et overskud på 21,7 millioner kroner mod et underskud i 2019/2020 på 19 millioner kroner. Der blev i 2020/2021 omsat for små 500 millioner kroner mod 484 millioner kroner året før, skriver Børsen.

Der er langet mere sushi over disken er selvfølgelig én forklaring – en anden er at koncernen fik justeret forretningen i et hårdt corona-år.

Der blev nemlig etableret et nyt take-away- og leveringsmodul. På det britiske marked har sushikæden derfor haft succes med de såkaldte delivery kitchens, der er små køkkener, hvor forskellige restauratører opererer samme sted, men med hver deres køkken. Køkkenerne skulle gøre det nemmere for folk at hente takeaway under nedlukningen. 

- Vi kiggede bogstavelig talt på et kort over vores restauranter og så, at nogle af vores gæster boede i bydele, hvor det tidsmæssigt var for langt til de eksisterende restauranter, hvis man kørte i bil, siger Anders Karlsson, administrerende direktør hos Sticks'n'Sushi.

Rent faktisk kom 55 procent af omsætningen i året fra takeaway. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094