23948sdkhjf

Delika Food Group solgt efter rekordresultat

Pålægskoncernen Delika Food Group, der producerer kødprodukter på fabrikker i Aalborg, Engesvang og Haderslev, er blevet solgt til kapitalfonden Erhvervsinvest efter en hurtig proces.

Det oplyser medstifter og direktør Kurt Møller til Børsen.

Kurt Møller og hans familie har hidtil ejet 51 procent af Delika Food Group, mens Tom Elert Christensen har haft de resterende 49 procent. Nu har makkerparret solgt 80 procent af virksomheden til Erhvervsinvest og beholder hver 10 procent. Kurt Møller fortsætter  på direktørposten.

Han oplyser, at en del mulige købere har været interesserede, og at timingen er god nu.

- Jeg blev 61 år i september, og samtidig har vi behov for også i fremtiden at geare virksomheden. Det er svært at vokse organisk i det nuværende marked, særligt når covid-19 raser rundt, siger han til Børsen.

Direktøren ønsker ikke at oplyse salgsprisen, men ifølge Børsens oplysninger er selskabet værdisat til et sted mellem 300 og 400 millioner kroner. ,

Koncernen har netop offentliggjort et fremragende regnskab: I det seneste regnskabsår landede Delika Food Group et rekordresultat på næsten 16,6 millioner kroner efter at have omsat for godt 458 millioner.

Delikas administration er netop flyttet ind i et nyt hovedkvarter i Horsens.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156