23948sdkhjf

Hanegal tredoblede overskuddet i første år uden stifterne

Den økologiske fødevareproducent Hanegal tjente tre gange flere kroner i regnskabsåret 2020/21 end året før. Alligevel er ejerne ikke specielt tilfredse.

Haderslev-virksomheden løftede bundlinjen efter skat fra 340.000 til knap 1,1 million kroner i et år, hvor bruttofortjenesten var stort set uændret lige omkring de 27 millioner.

- Resultatet betragtes som mindre tilfredsstillende - dette skal dog ses i lyset af Covid-19-påvirkningen samt de betydelige investeringer, der foretages i organisation,
produktudvikling og forøget markedsføring, konstaterer ledelsen i sine bemærkninger til regnskabet.

Hanegal-ledelsen nævner, at omsætningen i regnskabsperioden har været påvirket af den anden bølge af covid-19. Det har medført, at dele af detailsalget har udviklet sig ekstraordinært positivt, mens salget af convenience-produkter og foodservice-salget har været negativt påvirket.

- Genåbningen har dog igen medført stigende efterspørgsel både i forhold til convenience-produkter og inden for foodservice, skriver ledelsen med direktør Søren Hansen i spidsen.

Stifterne helt ude


I løbet af regnskabsperioden blev Hanegal fuldt ejet af Future Food-koncernen, som i februar købte de sidste 25 procent af stifterne Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard .

- Dette forventes at styrke Hanegals muligheder for at investere yderligere i den fremtidige udvikling af produktportefølje, brand og salget, konstaterer ledelsen, som ser lyst på fremtiden:

- Selskabet forventer, at der fortsat vil være en positiv udvikling i markedet for økologiske kød- og plantebaserede fødevarer i Danmark og på eksportmarkederne. Der er planlagt ganske betydelige investeringer i produktudvikling, salg og markedsføring i
regnskabsåret 2021/22.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109