23948sdkhjf

Danish Crown-sag om greenwashing ryger i Landsretten

Sagen om, hvorvidt Danish Crown har vildledt forbrugerne og overtrådt markedsføringsloven ved at markedsføre dansk svinekød som ”mere klimavenlig, end du tror” og ved at anvende betegnelsen ”klimakontrolleret gris”, skal indledes i Vestre Landsret. 

Det har Retten i Randers netop afgjort. 

- Retten finder, at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, lyder det blandt andet i kendelsen.

Det er Dansk Vegetarisk Forening, der i samarbejde med Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse, har anlagt sagen. De grønne organisationer har gennem hele forløbet argumenteret for, at sagen er af så principiel karakter, at den bør behandles af landsretten, og derfor vækker afgørelsen stor glæde.

Danish Crown havde anmodet om, at sagen skulle behandles i Sø- og Handelsretten, men det har byretten altså ikke givet koncernen medhold i.

Hos Danish Crown er de utilfredse med sagens udvikling.

- Vi har simpelthen tabt klimakampen, hvis ikke store virksomheder må tage del i den og kommunikere om indsatsen, har kommunikationsdirektør hos Astrid Gade Nielsen ifølge nyhedsbureauet Ritzau tidligere skrevet til mediet K-News.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094