23948sdkhjf

Premier Is satser stort på innovation

Premier Is, der er en del af Mejerigaarden i Thisted, er klar med 11 nyheder til den kommende is-sæson. Og de er særdeles gennemtænkte, lader kommerciel direktør i Premier Is Claus Dahlmann Larsen forstå.

Han peger på, at innovation og kategoriudvikling er centrale elementer i Premier Is' strategi, og at han og kollegaerne sætter baren højt i innovationsprocessen.

- Vi ser det som vores opgave at drive is-kategorien, så det altid er os, der er først med det nye og har spændende nyheder at præsentere.

- Årets nyheder er udviklet på baggrund af alle de inputs, vi får fra kunder, forbrugere – især via Facebook og Instagram – og medarbejdere. Særligt vores produktudviklere og marketingteam har spillet en uvurderlig rolle her. Derudover retter vi også blikket mod udlandet og kigger på, hvilke fødevaretrends der er internationalt, som også kunne være relevante for den danske forbruger, siger Claus Dahlmann Larsen.

Den kommercielle direktør konstaterer også, at Premier Is har en af markedets stærkeste veganske porteføljer, og at modtagelsen af eksempelvis VegaNice har været over al forventning.

- Derfor har det også været helt naturligt for os at kigge dybere ind i den kategori i produktionen af 2022-nyheder, nævner han.

Mobiltelefonspil

Et andet fokuspunkt i Thisted er Underground-brandet, som Mejerigaarden relancerede sidste år med et nyt og mere farverigt design.

- Det seneste år har vi brugt på opbygning af brandet, særligt igennem vores Wavemarkers-kampagne, som er tiltænkt unge, der udfordrer normerne og hjælper os med at se verden gennem en ny linse. Den succes bygger vi videre på i 2022, siger Claus Dahlmann Larsen.

Udover nye produkter vil Premier Is fejre forårets komme og åbning af ishusene ved at uddele masser af smagsprøver på en ny flødesoftice. Derudover skal en storstilet sommerkampagne med et mobiltelefonspil skyde Premier Is’ højsæson godt i gang.

 - Vi har udviklet en kampagne, jeg bedst kan beskrive som en hybrid mellem Pokémon og Margueritruten. Det er rendyrket sommersjov for alle med en mobiletelefon og trang til dansk flødeis, når det er allerbedst, siger Claus Dahlmann Larsen.

Premier Is har de seneste år leveret historisk gode resultater. Det senest offentliggjorte regnskab - for 2020 - viser en omsætning på knap 500 millioner kroner og et overskud på godt 26 millioner.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062