23948sdkhjf

Ny Daloon-direktør: Det er helt udramatisk

- Skiftet er ganske udramatisk. Kim Søgaard Buchholtz er stoppet efter eget ønske.

Det konstaterer den nye direktør hos forårsrulleproducenten Daloon, Søren Elkjær Vang, i en kommentar til, at han netop har sat sig i direktørstolen i Nyborg - en stol, som forgængeren Kim Søgaard Buchholtz kun havde rådet over siden september sidste år.

Ret meget mere ønsker Søren Elkjær Vang ikke at sige på nuværende tidspunkt.

- Det vil ikke være rigtigt at begynde at fortælle offentligt om mine planer allerede nu, også af respekt for medarbejderne. Nu skal jeg lige lande i jobbet, konstaterer han.

Søren Elkjær Vang kommer fra en direktør-stilling hos Orkla-selskabet Credin Danmark, som leverer ingredienser til bageribranchen. Dér besluttede han at stoppe sidste år efter at have afleveret et 2020-regnskab med et overskud på 13 millioner kroner.

- Min opgave hos Credin var at skabe den turnaround, der skulle til for igen at gøre selskabet sundt og rustet til fremtidig vækst. Det er lykkedes, og nu er tiden inde til at begive mig ud på en ny rejse, sagde Søren Elkjær Vang dengang og lod forstå, at han, "nu vil bruge tid på at reflektere over sit næste skridt i karrieren".

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109