23948sdkhjf

Slagteriers guldgrube er i frit fald

Kinas import af svinekød er i årets første kvartal styrtdykket til blot 412.000 tons – et fald på 64 procent sammenlignet med for et år siden. Dermed er det mest lukrative marked for dansk svinekød på kort tid kollapset.

Det skriver Finans med henvisning til en opgørelse fra de kinesiske myndigheder.

Det kinesiske marked har været en guldgrube for danske slagterier siden 2019, da et udbrud af svinepest udraderede en stor del af Kinas svinebestand. Danish Crown har formået at udnytte det i stor stil og dermed forbedre sin konkurrenceevne, men den er nu raslet ned, og det ser ud til, at Danish Crown må søge mod andre markeder i jagten på en forbedret konkurrenceevne, skriver Finans.

- Lige nu står eksporten til Kina stille for alt andet end biprodukter (tæer, haler etc.). I den nærmeste fremtid bliver det næppe Kinas import, der kommer til at løfte de danske slagteriers konkurrenceevne. Intet tyder på, at landet for alvor bliver en stor spiller på verdensmarkedet i 2022, selv om udsigterne for andet halvår er lidt lysere, vurderer markedsanalytiker Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer, ifølge mediet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081