12 små producenter i finalen om fremtidens mad og drikke
Dommerne smagte sig igennem 105 produkter indsendt af lokale producenter fra hele landet. Og efter otte timer var feltet snævret ind til 12 finalister, der skal kæmpe om årets udgave af Produktprisen, som supermarkedskæden Irma står bag sammen med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.
- Igen i år er jeg imponeret over den innovationskraft, der findes derude hos de små producenter med blandt andet fokus på økologi, convenience samt udvikling af plantebaserede fødevarer. Det gennemgående for alle finalistprodukterne er, at de sidder lige i skabet på smag og kvalitet.
- Nogle af varerne i finalen er kendte, men der er også nogle nye og meget spændende varer, som jeg håber vi kan tilbyde vores kunder i fremtiden, siger produktchef Hanna Schaldemose fra Irma.
Konkurrencen var igen i år inddelt i kategorierne Mad, Drikkevarer, Konfekture og Innovation. Finalistfeltet ser således ud:
Mad:
Kylling Pastilla- South Harbour Café
Pizza- Take me home by Gorm’s
Svampebøffen- Planteslagterne
Drikke:
NODA Pink grapefruit- NODA
Sprezzatura alkoholfri spritz- Quench & Tickle
Æbleau Æblebrandy – Oremandsgaard på Præstø
Konfekture:
Kong Gulerod dessert- Rørvig Desserter
Salty Caramel Sourdough-is- Jalm&B
Citron-havreis- NIZED
Innovation:
Condiment #1 bønnesauce- Contempehrary
Seaweed & Seed snack- Wawy Wonders
Bælg konfekt hapser- BÆLG
De endelige vindere af Produktprisen 2022 kåres på Bornholm 25. juni i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.