23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny salgs- og marketingdirektør hos Lantmännen Danpo

Peder Gerhardt Jessen tiltræder pr. 1. september 2012 som salgs- og marketingdirektør for Lantmännen Danpo A/S.
Han overtager opgaven fra administrerende direktør Jes Bjerregaard, som har taget sig af ansvarsområdet i nogle måneder.

Peder G. Jessen er 47 år og kommer fra en stilling som salgs- og marketingdirektør hos Urtekram International A/S i Mariager, hvor han har været siden 2002. Fra 2000-2002 var han general manager Market Development hos Retail Internet A/S, og han havde i perioden 1988–2000 forskellige ledende jobs hos Stimorol (Dandy), og sluttede som senior export manager.

Administrerende direktør Jes Bjerregaard er meget tilfreds med rekrutteringen, og udtaler:

- Vi får en meget erfaren og kompetent medarbejder, som kan være med til at videreudvikle Lantmännen Danpo og fortsætte væksten fremover.

Peder G. Jessen ser frem til at komme til Lantmännen Danpo:

- Kyllingebranchen byder på store muligheder og er absolut trendsættende inden for sundhed og convenience. Produkterne er dansk produceret, og det er miljørigtigt og bæredygtigt. Desuden smager kyllingekød jo dejligt, og der er masser af tilberedningsmuligheder.

Peder bor i Ikast, er gift og har to børn. I fritiden løber han, spiller golf og dyrker sine andre interesser som musik, mad og vin med sine gode venner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078