23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tjente over 100 millioner på ingredienser

Ingredienskoncernen Palsgaard har fremlagt sit 2021-regnskab, som viser fortsat vækst i salget af emulgatorer og stabilisatorer. 

Omsætningen steg fra 1,5 milliarder kroner forrige år til 1,8 milliarder sidste år baseret på 99,5 procent eksport. I samme periode steg resultatet efter skat fra 91 til 112 millioner kroner. Egenkapitalen i Juelsminde-koncernen er nu på 1,3 milliarder.

Tallene kunne have set bedre ud, skønner koncerndirektør Anders Brix, hvis ikke covid-19, stigende råvarepriser og leveringsproblemer havde sat en lille kæp i væksthjulet.

- På trods af de mange udfordringer har vi leveret et flot regnskab, siger han til Food Supply.

Og der er et par elementer, der kan spille et puds for tallene i regnskabet for 2022.

- Vi har fået et benspænd i Rusland, hvor vi har lukket vores datterselskab ned og fyret 23 kolleger. Den slags gør ondt, for det er jo nogle dygtige kolleger, der ikke har nogen skyld i det, der er sket i landet, siger Anders Brix.

Det andet er omkostningerne i forbindelse med, at virksomheden har lukket rørgasforsyningen i Juelsminde og nu i stedet får gas leveret til en tank.

For den samlede forretning ønsker han at være positiv. Produktionen kører 24/7 året rundt. Hovedproduktet er emulgatorer, som Palsgaard fremstiller fra bunden baseret på planteolie, hvor 85-90 procent ender i den globale fødevareproduktion. 

Når det gælder produktionen af stabilisatorer, der blandt andet er baseret på tangplanter, køber Palsgaard råvarerne hjem og blander og færdiggør produktet.

- Det går rigtig godt. Vi kan sælge alt det, vi producerer, påpeger direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094