Dansk restaurantkoncern gik fra rædselsår til millionresultat

Fra teknisk insolvens til millionresultat.
2021 var et vildt år for restaurantkoncernen Diningsix, der startede ud med fire måneders total nedlukning og en kamp for overlevelse til et efterår, hvor man endte med et tab på 10 millioner kroner efter alle indtægterne fra kompensation.
Det skriver FødevareWatch.
At det har været et dramatisk år, er noget som Sandra Marquardsen, der er direktør for Diningsix Group, kan skrive under på:
-Fra at være en virksomhed, som Skifteretten glædeligt ville tage imod, gik vi direkte til at opleve en ketchupeffekt uden lige, da vi åbnede igen. Folk tog ud at spise og støttede op om det, og specielt i efteråret havde vi nogle gode måneder, som har gjort, at vi reddede os igennem med et positivt resultat, siger Sandra Marquardsen til FødevareWatch.
Indtægter fra datterselskaber og andre associerede virksomheder udgjorde et mindre minus i 2020, men i 2021 lød overskuddet på 5,6 millioner kroner.
Dermed endte bundlinjen for 2021 med at vise et overskud på 5,8 millioner sammenlignet med 32.827 kroner året forinden.
Egenkapitalen er samtidig vokset fra 11,9 millioner kroner fra 6,1 millioner kroner i 2020.
Sandra Marquardsen spår desuden, at 2022 bliver det bedste regnskabsår nogensinde for Diningsix Group.