23948sdkhjf

Coop investerer i Planteslagterne

Coop Invest har valgt at investere i Planteslagterne.

Coops ventureselskab ejer nu 5-10 procent af virksomheden - ligesom investeringsselskabet The Footprint Firm også gør det. Stifterne Henrik Have Christensen, Emil William Götze og Emil Andersen ejer hver 20-25pct.

Det skriver Fødevarewatch.

Planteslagterne blev etableret i august 2018 og har produktion i Kødbyen i København, hvor de tre ejere producerer kødalternativer, der ikke skal smage som kød, men som de råvarer, de er består af.

- Det er dog en udfordring i forhold til nogle forbrugere, fordi vi er vænnet til, at kødalternativer af planter skal smage af og ligne kød. En anden udfordring er, at ikke alle grøntsager er lige nemme at få til at hænge sammen. Vi har dog fundet nogle bindemidler, vores hemmelige ingredienser, som løser den udfordring, har Henrik Christensen tidligere udtalt til Dagligvarehandlen.

Planteslagterne præsenterede i 2020 et overskud på 156.000 kroner. Året efter lød resultatet på minus 661.000 kroner, hvilket skyldtes investeringer, skriver FødevareWatch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078