23948sdkhjf

Skyhøje elregninger: Brancheformand frygter stor butiksdød

Slagtermester Leif Wilson Laustsen har netop modtaget en faktura fra sit elselskab på godt 49.000 kroner for juli måned. 

Det er dobbelt så meget som en normal sommermåned. 

Nu har han sendt sin elregning til Christiansborg fortæller Leif Wilson Laustsen til Fyens.dk.

Hvis politikerne på Christiansborg ikke snart reagerer på de voldsomme prisstigninger på el, kan det føre til en voldsom butiksdød, hvis politikerne på Christiansborg ikke reagerer, mener Leif Wilson Laustsen, der udover at have en slagterbutik i Assens på Fyn også er formand i brancheorganisationen Fødevaredanmark.

- Det er sindssygt. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor der ikke snart er nogle politikere, der begynder at røre på sig, siger han til avisen.

De enorme el- og varmeregninger samt de stigende priser på for eksempel oksekød, truer de mindre erhvervsdrivende, siger formanden for Fødevaredanmark, der er en paraplyorganisation for små og mellemstore virksomheder indenfor fødevaresektoren.

Flere af de erhvervsdrivende har ovenikøbet også udskudt tilbagebetalingen af deres coronalån, og derfor står mange nu i en alvorlig knibe, fortæller Leif Wilson Lausten til Fyens.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087