23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Gælden i Freshlands konkursbo mangedoblet

Det konkursramte grøntkasseselskab Freshland efterlod en langt større gæld end hidtil forventet, da indehaverne Mathilde Jakobsen og Filipe Leal besluttede at trække stikket i februar.

Gælden til leverandører og den danske stat er nu opgjort til 18,5 millioner kroner. Det skriver FødevareWatch med henvisning til en orientering sendt fra kurator Nicolai Dyhr til Sø- og Handelsretten.

Tidligere har gælden været opgjort til knap tre millioner kroner.

Freshland-stifterne Mathilde Jakobsen og Filipe Leal har stiftet et nyt selskab med navnet Freshly Nordic, som opererer fra Portugal og stadig sørger for leverancer til kunder i Danmark, Sverige og Holland. 

Det portugisiske selskab købte både Freshland-navnet, kundearkivet og det danske og tyske datterselskab for en pris på 307.500 kroner. Denne handel er ifølge FødevareWatch fortsat i gang med at blive undersøgt af konkursboets kurator, som forsøger at få klarlagt, om kreditorerne i det oprindelige Freshland-selskab er blevet snydt.

Det er ikke lykkedes FødevareWatch at få en kommentar fra Mathilde Jakobsen og Filipe Leal.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096