23948sdkhjf

Ørredkoncern vil kickstarte hele branchen

Priserne på ørred har i alt for lang tid ikke matchet udgifterne.

Det mener Danforels nye administrerende direktør Steffen Nielsen, der vil vende ørredmarkedet på hovedet.

Det skriver FødevareWatch.

- Verden har desværre ikke ændret sig, for presset på ørredmarkedet bliver kun større med øgede omkostninger og det er svært at få priserne med op. Derfor bliver en af mine store opgaver at få skabt en lønsom vækst og få dette vendt til en profitabel forretning ved at få øget udbyttet af fisken og høste synergierne sammen med Aller (Aller Aqua red.),” siger adm. direktør Steffen Nielsen til FødevareWatch.

Danforel har i flere år kæmpet med underskud. I de seneste måneder har det ført til store forandringer i ørredkoncernen.

Før sommerferien solgte den schweiziske kapitalfond Piscai ørred-selskabet til Christiansfeld-koncernen Aller Aqua.

Og for få uger overtog Steffen Nielsen direktørposten fra Erik Hansen, der i mere end 20 år har ledet Danforel.

Steffen Nielsen tilføjer til mediet, at han mener, at Danforel har et fremragende produkt, hvilket Danforel skal blive bedre til at fortælle til danskerne.

Virksomheden producerer røgede ørredfileter på sin fabrik i Grindsted i Sydjylland. 

Danforel har seks akvakulturanlæg og et 15.000 kvadratmeter slagteri, hvor man dagligt færdigpakker 120.000 ørredfileter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141