23948sdkhjf

Arla henter direktør hos legetøjsgigant

Når Roar Rude Trangbæk møder på arbejde i næste uge, er legoklodserne byttet ud med mejeriprodukter.

42-årige Roar Rude Trangbæk fra Grindsted i Sydjylland bliver ny kommunikationsdirektør i Arla Foods efter 13 år i Lego. Det fremgår af et opslag på LinkedIn.

- Min rygsæk er fyldt med indsigter og værdifulde ting jeg lært gennem årene hos Lego, men der er masser af plads til alle de nye ting jeg uden tvivl vil lære, når jeg bliver en del af Arla Foods og lærer et nyt firma og dets dygtige medarbejdere at kende, skriver han på LinkedIn.

- Vi har hentet en profil ind med stor erfaring inden for strategisk virksomheds- og forbrugerkommunikation, og Roar er den helt rette til at rådgive os i de opgaver, muligheder og udfordringer, vi står over for i Danmark, siger Helle M. Petersen, der er landedirektør for Arla i Danmark, til AgriWatch i en kommentar.

Roar Rude Trangbæk er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus og har tidligere arbejdet som tilrettelægger og videojournalist hos Frithjof Film og som journalist hos Vejle Amts Folkeblad inden han i 2009 begyndte sin karriere hos Lego.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094