23948sdkhjf

Koncerndirektør er ny formand hos melproducent

Lantmännen Cerealia, der producerer mel og gryn i Vejle, har fået ny bestyrelsesformand i form af Magnus Kagevik, der også er topchef i grovvarekoncernen Lantmännen.

Det fremgår af cvr-registeret.

Magnus Kagevik afløser på formandsposten Carl-Peter Gustaf Thorwid, som forlader bestyrelsen. Carl-Peter Gustaf Thorwid har været formand siden april 2020 og har også tidligere været direktør i Lantmännen Cerealia - det var han indtil 1. juni 2019.

Lantmännen Cerealias største produkt er hvedemel, efterfulgt af rugmel og havregryn. Kornprodukterne bliver primært solgt til det danske marked og bliver fremstillet af 80 mand på møllevirksomheden.

2021-regnskabet viser, at omsætningen gik frem fra 568 millioner kroner i 2020 til 590 millioner i fjor. Modsatte vej gik det for resultatet efter skat: Fra minus 14,8 millioner kroner forrige år til minus 17 millioner i 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063