23948sdkhjf

Tilfredsstillende regnskab fra KEN A/S

På trods af fortsat vanskelige markedsbetingelser havde den fynske maskinproducent fremgang på blandt andet storkøkkenmarkedet i 2011/2012.
Nettoomsætningen for KEN-koncernen endte i 2011/2012 på 282 mio. kr. mod 285 mio. kr. året før. Resultat før skat faldt samtidig med 3 mio. kr. til 10 mio. kr. Virksomhedens bestyrelse betegner resultatet som tilfredsstillende.

Tilbagegangen i omsætning skyldes især, at salget af hospitalsprodukter på flere markeder var påvirket af den økonomiske krise, og det resulterede i et fald i omsætningen på 10 procent. En undtagelse var dog det japanske marked, hvor man havde en fremgang på 30 procent.

Også salget til storkøkkenmarkedet i Danmark har været påvirket af de vanskelige markedsvilkår, men koncernen har trods dette formået at udbygge sin markedsposition.

Samtidig havde også koncernens serviceforretning et godt år med en vækst på 10 procent, blandt andet som følge af etablering af egen køle/fryseafdeling.

I 2012/2013 forventes markedet fortsat at være påvirket af den generelle økonomiske usikkerhed, men på baggrund af en række produktionsoptimeringer samt flere nye initiativer i koncernen, forventes der næste regnskabsår et ”tilfredsstillende resultat”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078