Carlsberg og 11 ledende danske selskaber fra hele den danske industri opfordrer den nuværende og fremtidige regering til at sikre Danmark en førende lederposition, når det kommer til arbejdet med den grønne agenda.
I en fælles pressemeddelelse skriver selskaberne, at politikerne bør have bæredygtighed som en topprioritet ved at støtte innovation og sikre sig, at lovgivningen på hvert sit område kan give grønt lys til at sætte gang i virksomhedernes investeringer - og dermed også den grønne omstilling.