23948sdkhjf

Bryghus deler gratis flasker ud efter uheld

Randers Bryghus havde tirsdag et uheld med 1.960 tomme ølflasker, og selv om langt fra alle flaskerne blev smadret, måtte de alle kasseres. Det kommer nu en lang række hobbybryggere til gavn, skriver Randers Amtsavis.

Uheldet skete, da en palle var hævet en smule for meget til at komme gennem en sluse. Nogle af flaskerne gik i stykker, og bryghuset må derfor ikke anvende de splinternye flasker i virksomhedens produktion.

- Der kan være glasskår på dem, eller de kan have fået et stød, så de sprænger, når de kommer under tryk i maskinen, forklarer bryghusdirektør Henriette Jensen til avisen. 

Kort efter uheldet slog Randers Bryghus et opslag om situationen op på sin Facebook-side, hvor hjemmebryggere fik et godt tilbud sammen med et foto af flaskeuheldet.

- Sikke et uheld .... Godt der kun skete skade på nogle af flaskerne. Desværre kan vi ikke bruge dem i vores tappemaskine så hvis du har brug for 50 cl flasker til dit hjemmebrygprojekt eller lignende,  så skriv - de kan afhentes på bryghuset ganske gratis, meddelte bryghuset.

Bare et par timer senere havde 8-10 personer allerede været forbi for at hente flasker, vurderede Henriette Jensen på det tidspunkt over for Randers Amtsavis.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Investor vil have undersøgt forløbet i taco-konkurs
Bryggeriet Vestfyen finder sin nye direktør
Bornholm Spirits indgår partnerskab med stort handelsselskab
Trofast kunde lægger endnu en storordre hos Carsoe
Kæmpebøde drev jysk rugbrødsproducent til konkurs
Jysk slagter straffet for tre små bogstaver på to etiketter - nu er hun glad igen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
RetailNews
PlastForum DK

Send til en kollega

0.109