23948sdkhjf

Chokoladefabrik gik voldsomt tilbage efter rekordoverskud

Efter et rekordoverskud på godt tre millioner kroner før skat i 2020/21 måtte Kathrine Andersen Chokolade i Aarhus i regnskabsåret 2021/22 notere sig en markant tilbagegang.

Det netop offentliggjorte regnskab for de 12 måneder frem til 20. juni i år viser, at bundlinjen skrumpede til en tredjedel, cirka 950.000 kroner.

Indehaver Jakob Skovsgaard betegner i årsopgørelsen resultatet som tilfredsstillende.

Til FødevareWatch oplyser han, at nedgangen dels skyldes den generelle krise, dels en stribe nyansættelser, der har tæret på overskuddet.

- Vi valgte sidste år - hvor vi kom ud med et rigtig fint resultat - at satse på nogle strategiske ansættelser i virksomheden. Blandt andet har vi valgt at ansætte ressourcer til eksport og salg. Vi har også ansat en produktions- og kvalitetschef og en tekniker. Dem har vi valgt at holde fast i til trods for krisen. Det er dyrt, og det er selvfølgelig derfor, at bundlinjen ser ud, som den gør, siger han til mediet.

Kathrine Andersen Chokolade med nu 18 medarbejdere brugte i slutningen af 2021 også cirka en halv million kroner på en total ændring af Kathrine Andersen-brandet. Pengene gik til blandt andet nyt logo, nyt design , ny hjemmeside og nye vakuumindlæg, forme, folier og æsker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078