23948sdkhjf

Bryghus fik stjålet sin varevogn

Vrå Bryghus & Bryggeri har haft masser at glæde sig over på det seneste: Ved Nordic Brew Festival rendte man for nylig med 1. pladsen som årets Publikums Favorit, og i weekenden leverede man jubilæumsøl, da højskolen i Vrå rundede de 150 år - men mandag kom der malurt i bægeret.

- Vores firmabil er forsvundet fra Vrå Bryghus i mellem kl. 17.30 søndag og 7.00 mandag. Vil I alle være behjælpelig med at lede efter den?, skrev bryghuset i går på dets facebookside.

Senere mandag oplyste bryghuset på sin facebook-side, at bilen er fundet igen:

- Den blev observeret på en offentlig parkeringsplads i Skanderborg, Vi blev kontaktet cirka 2 timer efter, at vi havde anmeldt tyveriet. Politiet har nu sikret spor fra bilen herunder DNA, og bilen er på vej tilbage til os. Vi kan ikke en gang med ord beskrive, hvor meget jeres hjælp her på Facebook har haft betydning for os. Den hjælp har været uvurderligt. Vi er en lille virksomhed som er meget afhængig af vores varebil. Endnu en gang TAK for hjælpen. Også til de medier, der har hjulpet med at dele opslaget, skrev bryghuset.

Af kommentarsporet fremgår det desuden, at der ikke var øl i vognen, da den blev stjålet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063