23948sdkhjf

Tidligere Daloon-ejer har købt sig ind i ambitiøs snackproducent

Hemming Van, der blev et kendt ansigt i den danske fødevarebranche som mangeårig ejer og direktør hos forårsrulleproducenten Daloon, har købt sig ind i snackvirksomheden Cocohagen.

Det skriver FødevareWatch, som fortæller, at Cocohagen med Hemming Van i ejerkredsen nu lægger an til en vækstrejse.

Med adresse i Humlebæk producerer virksomheden økologiske, plantebaserede kakaotrøfler. De bliver p.t. solgt til omkring 500 kaffebarer på globalt plan, men efter planen skal de ind på langt flere kaffesteder. Målet er at blive de internationale kaffekæders foretrukne ”bæredygtige snack-darling”.

- I en tid, hvor bæredygtighed og sundhed er væsentlige pejlemærker, men hvor der globalt set også er større usikkerhed om fremtiden end i flere årtier, er mit fokus på målrettet vækst og nye markedstendenser. Cocohagen har en simpel forretningsmodel, og den er vigtig at fastholde for at kunne reagere hurtigt i markedet, siger Hemming Van ifølge mediet i forbindelse med hans investering i Cocohagen.

Ifølge cvr-registret har han via HV Invest overtaget en ejerandel på 50-66,66 procent. Resten af virksomheden er hovedsageligt ejet af  Asbjørn Diemer, der stiftede Cocohagen i 2015.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078