23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fra sko til fødevarefabrik

Martin Juel Iversen besøgte Peru, hvor han på en restaurant fik serveret empanadas - og så var han solgt

Martin Juel Iversens karriere har de seneste fire-fem år taget nogle gevaldige drejninger. I den periode er han gået fra at drive skobutikker til at have egen café midt i Aarhus, til nu at stå i spidsen for sin egen produktionsvirksomhed, Lima Empanadas.

Det var i cafétiden, at Martin Juel Iversen begyndte at sælge egenproducerede empanadas til sine gæster. Salget gik så godt, at iværksætteren året efter lejede sig ind i et køkken i Skanderborg og opskalerede produktionen af dej med fyld - fortsat kun til afsætning i cafeen.

I 2020 blev salget udvidet, da den første professionelle kunde kom i hus. Det var den nordjyske leverandør af måltidskasser Skagenfood. I fjor begyndte online-supermarkedet Nemlig.com også at få leveret varer fra Lima Empanadas. Og i år er der underskrevet aftaler med foodservice-segmentet, som Martin Juel Iversen på længere sigt forventer bliver det største marked.

1. september i år rykkede Lima Empanadas til større lokaler i Søften lidt udenfor Aarhus. 2022 blev også året, hvor den første private label-leveringsaftale kom i stand med en større dansk dagligvarekæde.

Med den stigende produktion er cafeen blevet solgt fra og herefter genåbnet i det populære Street Food i Aarhus. Martin Juel Iversen, 31 år, er gift med Lizzy, som i øvrigt er fra Peru, og sammen har de den snart 1-årige Nikolaj.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063