23948sdkhjf

McDonalds afbryder samarbejde med kendt kok

Efter at have designet to burgere til McDonalds Homestyle-serie har fastfoodkæden valgt at afbryde samarbejdet med kokken Per Thøstesen.

Det sker efter Østre Landsret tirsdag stadfæstede hans voldsdom fra Københavns Byret, skriver Ekstra Bladet.

- McDonald's er en familierestaurant, og vi tolererer selvfølgelig ikke vold. Derfor har vi også truffet beslutning om at stoppe salget af Per Thøstesens burger og afbryde det igangværende samarbejde, skriver kommunikationschef Fannie Pramming til Ekstra Bladet i en sms.

Per Thøstesten, der i december stoppede som fodboldlandsholdets kok efter 20 år, er dømt til 40 dages ubetinget fængsel for simpel vold efter straffelovens paragraf 244.

Ifølge Ekstra Bladet lyder dommen på, at kendiskokken to gange har slået en taxachauffør på Trianglen på Østerbro i København med flad hånd 25. februar 2021, så chaufføren mistede sine tandproteser.

Udover Per Thøstesen har kokkene Henrik Jyrk og Paul Cunningham tidligere bidraget til McDonalds Homestyle-serie.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066