23948sdkhjf

Professor: PFAS i æg kan også skyldes andet end fiskemel

Ægproducenter dropper fiskemel til høns, men ifølge professor er det ikke sikkert, det løser problemet

Fiskemel vurderes at være årsagen til højt PFAS-indhold i økologiske æg ifølge en ny undersøgelse.

Men ifølge Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, kan der meget vel være andre forureningskilder.

Det gør løsningen af problemet en del mere komplekst end som så, siger han.

Professoren henviser til en situation i Belgien. Her har man set, at lokalforurening fra en stor virksomhed, der i årtier har fremstillet PFAS, har forurenet hønseæg i hele regionen.

- Det kan komme fra lossepladser eller forskellige industrivirksomheder. Det kan være fra tekstilindustrier og tæppefremstilling, og det kan komme fra køkkenredskaber.

- Der er rigtig mange steder, hvor man har anvendt det her, og hvor fluorstofferne slipper ud til omgivelserne.

Vurderingen af, at fiskemelet er synderen, skyldes blandt andet, at der kun er fundet ubetydelige mængder PFAS i ikke-økologiske æg modsat de økologiske.

Det siger lektor fra DTU Fødevareinstituttet Kit Granby, som har været med til at lave undersøgelsen.

- Vi troede oprindeligt, at kilden til forurening var atmosfærisk nedfald, som ved andre miljøforureninger, men fordi det var helt ens koncentrationer i de her store besætninger, så kunne vi se, at det var fra foderet.

Men ifølge Philippe Grandjean udelukker det ikke, at der er andre kilder til PFAS i æggene.

PFAS er det samlede navn for flere tusind menneskeskabte, kemiske fluorstoffer, som er blevet brugt i en lang række industrier og produkter.

Stofferne er mistænkt for at føre til en lang række forskellige sygdomme. Det er blandt andet leverskader, kræft og fertilitetsproblemer.

Danske Ægproducenter har netop meddelt, at de stopper med at bruge fiskemel til høns.

Men hvis forureningen kommer andetsteds fra, er det ikke nok, siger Philippe Grandjean.

- Det er fint, man standser anvendelsen af forurenet fiskemel. Men det giver altså grund til at kigge videre, brede perspektivet ud og jagte, hvor det her PFAS kommer fra.

Der er også et andet problem, fortæller han:

- Det største problem er, at hvis PFAS forurener fiskemel, forurener det helt sikkert også fisk og skaldyr, som vi spiser.

/ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Konkurs får ikke Fødevarestyrelsen til at droppe Skare-sagen
Skare-kurator arbejder på at sælge - flere har vist interesse
Bagger-Sørensen har købt en større bid af Future Food og ændrer ledelsen
Nordthy har igen købt op - hidtidig ejer følger med som ny direktør
Medie: Konkurs påvirker ikke detailbranchens interesse for Skares pålægsforretning
Vildledning: Fiskefabrik afsløret i at sælge kuller som torsk
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
RetailNews
PlastForum DK

Send til en kollega

0.094