23948sdkhjf

Arla: Fald i forbrug af mejeriprodukter skyldes stigende leveomkostninger

Mejerigiganten Arla har for første gang rundet en trecifret milliardomsætning.

Det er især prisstigninger, der har drevet omsætningen i vejret, men som følger af historisk høj inflation har Arla også oplevet flere udfordringer på det internationale marked, lyder det i mejerikoncernens seneste årsregnskab.

Under coronapandemien oplevede Arlas brandede produkter i detailsegmentet en voldsom vækst. I 2022 er salget aftaget som følger af stigende leveomkostninger hos forbrugerne, der har ført til et pres på hele værdikæden.

I det netop offentliggjorte årsregnskab for Arla, oplyser mejerikoncernen, at forbrugernes købekraft, i især Europa og Afrika, har fået dem til at se mod billigere produkter og et generelt fald i forbruget af mejeriprodukter.

”Ved udgangen af 2022 var efterspørgslen efter mejeriprodukter i Europa faldet med cirka 5 procent i forhold til samme tidspunkt i 2021,” lyder det i en pressemeddelelse.

-De kraftigt stigende leveomkostninger påvirkede os over hele verden og har især ramt vores brandede produkter, og selvom de fortsat er en vigtig værdiskaber for vores forretning, er omsætningen fra dem faldet med 3,2 procent. Undtagelser herfra var vores foodservice-brand Arla Pro, Arla Protein og vores Starbucks-forretning, som alle bidrog med positive vækstrater. Vores internationale forretning har også oplevet stigende omsætning, idet Puck har klaret sig godt i Mellemøsten, fortæller Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh i pressemeddelelsen.

I Europa har den høje inflation betydet, at Arla Europes omsætning er steget med 17,4 procent fra 49, 3 millioner i 2021 til 57,8 millioner kroner i 2022.

Den volumendrevne vækst for brandede produkter faldt med 4,2 procent, fordi forbrugerne begyndte at vælge billigere produkter og gik efter tilbud.

Særligt smør og smørbare produkter oplevede et voldsomt fald på 7 procent.

Andre produktkategorier som Starbucks, Arla Protein og Arla Pro voksede med henholdsvis 14,4, 48,1 og 20,4 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078