23948sdkhjf

Avisdirektør forlader Jensens Bøfhus' bestyrelse

Bestyrelsesformand for Jensens Bøfhus Jesper Rosener er trådt væk fra bordet.

Der fremgår af CVR-registret.

Han har siddet på posten siden december 2018, men forlader den nu med øjeblikkelig virkning.

- Det er fuldstændig udramatisk. Jeg vælger at gøre det her, og vi er enige om, at det er også det rigtige nu for selskabet. Så du kan sige, at det bare har været slidsomme år, hvor det er min egen vurdering, at det er tiden at skifte til den næstformand, som har været med det seneste år, siger Jesper Rosener til Fyens Stiftstidende.

Med "slidsomme år" henviser den afgående bestyrelsesformand til 4,5 år med coronanedlukninger, sagen om lønkompensation mod 3F og nu krigen i Ukraine, lyder det ifølge avisen.

Til dagligt er Jesper Rosener øverste direktør for Jysk Fynske Medier, der blandt andet udgiver Fyens Stiftstidende.

Den tidligere næstformand Christian Pagaard Junker overtager formandsposten.

Det seneste regnskabsår præsenterede Jensens Bøfhus et underskud før skat på 33 millioner kroner - og året forinden var resultatet endnu mere blodrødt.

Her lød underskuddet på 40 millioner kroner, hvilket til del dels skyldtes en meget dyr arbejdskonflikt med fagforbundet 3F.

Over halvdelen af underskuddet skyldtes, at Jensens Bøfhus ikke modtog lønkompensation i 2020.

- Det har betydet, at vi står mere end dobbelt så ringe som konkurrenter, og restaurationsbranchen er fortsat hårdt ramt. Den manglende lønkompensation har samtidig betydet, at vi har fyret omkring 300-350 medarbejdere, som kunne være blevet, hvis vi havde fået økonomisk støtte, fortalte den daværende direktør Anders Nikolaisen til Finans.

Anders Nikolaisen forlod direktørposten for blot fem måneder siden. De turbulente år med corona, arbejdsmarkedskonflikter og store underskud sled eftersigende på hans og Jesper Roseners forhold, skriver Fyens Stiftstidende. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Fusionen mellem Chr. Hansen og Novozymes rykker tættere på
Aarstiderne sparker udlandsplaner til hjørne
Salling Group udpeger nye direktører for Nettos tyske afdeling
Milliardkoncern træder ud af planteselskabs ejerkreds - krise ødelagde direktørs ambitiøse plan
Redningsplan er slut for Skares personlige holdingselskab
Optimismen er tilbage hos Meyers: Vil fordoble salget til foodservice
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
RetailNews
PlastForum DK

Send til en kollega

0.141