- Det begynder at lysne. Lige nu er jeg mere optimistisk, end jeg har været de seneste tre år.
Det konstaterer direktøren for foodservicespecialisten AB Catering i Aalborg, Peter Guldager, efter at han onsdag mødte masser af kunder og leverandører på Cateringmesse Nord i Aalborg.
- Vi har jo i en lang periode oplevet prisstigninger på fødevarer, men jeg kan mærke, at det begynder at flade ud. Der har også været prisfald - indtil videre ganske få, men jeg er ret overbevist om, at der snart kommer flere, siger Peter Guldager.