Trods corona, energikrise og inflation stiger antallet af bryggerier med voldsom kraft herhjemme.
Sidste år blev der stiftet 19 nye bryggerier, hvilket bringer det samlede antal op på 261 danske bryggerier.
Generelt faldt antallet af nye virksomheder i Danmark fra 2021 til 2022 med 17 procent, men øl-iværksættere har langt fra mistet modet, lyder det i en ny opgørelse fra Bryggeriforeningen.