23948sdkhjf

Bornholmsk iværksætter vil rulle smørrebrødsvogne ud i hele København

To måneder inden corona ramte verden, åbnede en ny smørrebrødsforretning op i Torvehallerne i København.

Siden da har 42-årige Jean-Michel Grønnegård Deleuran solgt pålægssalater og smørrebrød via madboden Rørt, der nu er klar til næste fase, skriver Bornholms Tidende.

Iværksætteren fra Bornholm mener, at konceptet har vist sit potentiale og derfor har Jean-Michel Grønnegård Deleuran ambitioner om at åbne 15 smørrebrødsvogne i København over de næste fire år.

Rørt sælger pålægssalater og smørrebrød på ristet rugbrød med råvarer uden tilsætningsstoffer.

- Det er vores ambition at ekspandere ret meget her i næste år og simpelthen åbne en masse små enheder rundt omkring i København. Faktisk vil vi bygge en slags hybrid mellem en smørrebrødsbutik og en pølsevogn, så vi skal have en masse mobile enheder, som kan komme ud på nogle strategisk gode steder rundt om i København, hvor vi skal sælge det, vi kalder "handy smørrebrød". Vi kan også kalde det håndmadder til folk, men handy smørrebrød forstår de fleste, også turister, som til gengæld nok ikke lige forstår udtrykket "håndmadder", siger Jean-Michel Grønnegård Deleuran til avisen.

Jean-Michel Grønnegård Deleuran er på nuværende tidspunkt i dialog med flere investorer, der skal sikre likviditet til at realisere projektet. 

Hvis det lykkes, er planen ifølge Bornholms Tidende, at de første smørrebrødsvogne begynder at rulle ud til sommer.

RØRT KBH ApS
Regnskabsår 2021 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 1,2 0,5
Resultat af primær drift 0,4 -0,2
Resultat før skat 0,4 -0,2
Årets resultat 0,3 -0,2
Balancestatus 0,6 0,3
Egenkapital 0,2 -0,1
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nu er håbet også ude for Århus Slagtehus
Fokus på specialøl lokkede ny direktør til Bryggeriet Vestfyen
Mr. Beef har for tredje gang fået sur smiley og bøde på 30.000 kroner
Dagrofa-direktør trods udfordrende marked: - Vi er super interesserede i at åbne flere butikker
Forfalsket honning presser danske biavlere
Lidt færre virksomheder forventer nye prisstigninger
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
RetailNews
PlastForum DK

Send til en kollega

0.094