23948sdkhjf

Popz overtager FunFood Equipment

Popz Sverige har nu overtaget FunFood Equipment, hvilket kommer søsterselskabet Popz Danmark til gode.
Popz Danmarks svenske søsterselskab Popz Sverige AB har nu overtaget FunFood Equipment AB fra den nuværende ejer og stifter Anders Bergman.

Med købet af FunFood Equipment i Sverige er tanken, at Popz Danmark adgang til stor knowhow og lang erfaring med bl.a. Gold Medal popcornsmaskiner samt sikre hurtigere leverancer fra deres store lager af maskiner, reservedele og tilbehør.

- Den tidligere ejer af FunFood Equipment, Anders Bergman, har gennem 15 år opbygget et solidt firma med en god base i Sverige, og han så et salg af virksomheden til Popz som en mulighed for at accelerere udviklingen, ikke bare i Sverige, men også i Danmark og andre Europæiske lande, hvor Popz er stærkt repræsenteret med Popz popcorn på detailmarkedet. Fra Popz side så vi købet som en meget spændende chance for at blive en dominerende aktør på fun food segmentet, og en god mulighed for at få synergi mellem detailmarkedet og fun food markedet, siger adm. direktør ved Popz Danmark, Niklas Pandell, til RetailNews .

Mulighed for udvikling

Popz Danmark er i dag markedsleder på dagligvaremarkedet for popcorn og tilbyder ligeledes maskiner og tilbehør til popcorn, candyfloss og snacks til biografer, open air koncerter, sommerlande og forlystelsesparker.

Popz Sverige er ligeledes stærkt repræsenteret på det svenske dagligvaremarked med bl.a. Popz og Flying Popcorn, Capri-Sonne stilldrink og Swipper Frys-Selv-Is. Med købet af FunFood Equipment opnår koncernen en udvidelse til catering og fun food-segmentet.

Niklas Pandell forklarer, at man fra Popz side så dette som et godt tidspunkt at udvide forretningen i Sverige. Popz Sverige har oplevet en god vækst de sidste år og nåede i 2012 en omsætning på godt 51 millioner svenske kroner. FunFood Equipment omsatte i 2012 for 24 millioner svenske kroner, så det samlede firma har med en samlet omsætning på 75 millioner svenske kroner en fornuftig størrelse og en god mulighed for yderligere vækst de kommende år.

Et internationalt islæt

- Den tidligere ejer Anders Bergman følte, at FunFood Equipment havde brug for en ny, stærk ejer med et internationalt islæt, for at kunne fortsætte den spændende udvikling, som firmaet har været igennem de sidste 15 år. Han ønskede at sælge til et firma, som kunne bringe FunFood Equipment ”til næste niveau”, siger Niklas Pandell til RetailNews .

Popz Sverige vil i løbet af de næste uger flytte til FunFood Equipment’s lokaler i Löddeköpinge, lige nord for Malmö.

På længere sigt er det planen at inkorporere mærkevaren Popz popcorn fra detailsiden til fun food-segmentet, ligesom man ser store muligheder for at udvide distributionen af Capri-Sonne still drink til blandt andet legelande, dyreparker, forlystelsesparker og kiosksegmentet, hvor FunFood Equipment er stærke.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11