Mens slagterikoncernen Tican Fresh Meat er gået på jagt efter en ny direktør efter fyringen af Sebastian Laursen - en afskedigelse, Tican offentliggjorde onsdag formiddag - er den midlertidige direktør fuld af optimisme hvad angår de danske svinekødspriser.
- Priserne skal op for de danske landmænd, og det kommer de helt sikkert også. Vi vil se en stor stigning i svinenoteringen i Danmark i april og maj. Priserne er steget i flere andre europæiske lande, og det vil også komme til Danmark, er Steen Sønnichsen ikke i tvivl om.